Valget 1973 - Glistrup stormer ind i Folketinget - 28 mandater - hvilken triumf - Er der noget større? –
Ja, dengang for længe siden, da en ung Mokke er på Rønne-holdet og vinder 2-0 over Nexø og vinder Bornholmsmesterskabet.....
Hvad er triumferne egentlig i et menneskes liv?
- og hvilke billeder har vi af hinanden - og kan vi lodde dybden i dem og i triumferne?
Vi har alle billeder af Glistrup.
Han satte sit præg på os alle – og ordekvilibristen med den tydelige bornholmske accent skabte nye ord i sproget : skrankepave - papirnusser - gammel-partierne.
Han skabte en ny politisk virkelighed i Danmark. Han - om nogen - skabte debat – og det er jo tidens vigtigste egenskab. Bare det er noget, der skaber debat, så er det godt, men Glistrup ville mere……
Fronter blev trukket op - ordene fløj -blitzene lynede - billederne taler.
Vi sad, Lene, for nogen tid siden på Hummeltoftevej og så billeder sammen med Mokke. Et af dem var fra Mokkes Kandidatrundtur - båret rundt, 24 år gammel, af kammerater - Københavns universitets bedste eksamen.
I kredsen af venner er du, Lene - og en juniaften på Nimb frier den nervøse unge kandidat - og du siger ja - og I to får et ægteskab, samliv, partnerskab - venskab, der også kommer under prøvelse - turene i mediemøllen, truslerne fra ondskabsfulde folk, dumhederne fra flere.
Mokke havde den bornholmske granit i rygmarven - og en ukuelighed...
Flot er en bemærkning, jeg husker fra det seneste valg, han stillede op i - og tabte. En journalist beder om en kommentar og Glistrup svarer: Det er folkets umistelige ret at være sin egen ulykkes smed! - ikke noget piv - men ukuelig - vi går ned med fanen højt.
Glistrups politiske slagfærdighed og voldsomhed kender vi alle - færre kender Mokkes beskedenhed og venlighed - og endnu færre kendte ham som I - Rie, Else og Jørgen - som en far, der spillede matador en hel weekend og triumfen er der! – at se jer, være sammen med jer - hører også til de store.
Cykelture rundt i landet, hvor det sjældne syn ses : Mokke er praktisk - lapper cykel - det er en af de få praktiske talenter han har - resten overlod han gerne til dig, Lene - herunder batteriskift i den radio, vi ofte her i Sorgenfri så ham komme gående med, når han skulle med breve i postkassen - ikke spilde et sekund.
Jeg har travlt - med det hele - sagde han også her til sidst - og det har han haft hele sit liv - ikke travlt med det praktiske - men med den gerning, der nu blev hans - og nok var han af bornholmsk granit - men han havde brug for en uforlignelig støtte som i dig, Lene.
Der var ikke meget, der kunne slå ham/jer ud, selv om der var mange, der prøvede .... men Evas ulykke og senere død gjorde det.
Hun havde den samme ihærdighed og kampvilje, som sin far - men at se sin datter ramt af den skæbne var et rent slag på kæben. Selv skabte Eva dog liv om sig - og der blev alligevel stjernestunder – til dem hører portvinsstunderne sent på eftermiddagen på Hummeltoftevej - stjernestunder for jer tre, Lene - og så se børnebørn vokse op.
Mokke elskede jer alle og frydede sig her til sidst over at få en Oscar. Det var den slags han holdt af - ikke medaljer og ordner. Mokke var aldeles usnobbet og havde kun foragt for magtens arrogance. Den egentlige Oskar er oldebarnet på 3 måneder ... der ligger der i sin barnevogn.
Glistrups liv er forbi. Det blev turbulent - også privatmanden Mokkes liv er forbi. Han døde med jer om sig - kæmpende –
”En Glistrup giver aldrig op” - stod der på forsiden af en avis, og det ses i salmerne Mokke har valgt. Også rækkefølgen har han valgt. Vi skal begynde, skrev Mokke, med salmen om dejlig er jorden – og det gjorde vi. Så en salme om hvorledes vi skal gå på denne jord – frejdig - at være frejdig – ”med et Fadervor i pagt, skal du aldrig gyse”… et TV- klip: Mokke synger den…….. på en helt egen melodi. Der går lidt tid inden man genkender den….men frejdig, sådan går vi…..
Om lidt skal vi så synge: Har hånd du lagt på Herrens plov - se dig ej tilbage... pløj din fure - er jorden dig for tør, så græd.
Mokke pløjede sin fure - havde sine projekter - planer - ideer - sit kald - og gjorde ej skridt tilbage………. Det gi'r konfrontationer - og gnister - og undertiden får man nogen over snuden. Glistrup så sig ej tilbage, men gik videre frejdigt.
En gang efter et valg/ eller retssag – jeg husker det ikke, men slaget var tabt : ”Try, Try, Try again lød det på bornholmsk-engelsk. Bliv ved, ukuelig!
Hvad så nu?
Kan der ikke try'es mere?
Nej, ikke her – men der er mere at sige: "Den signede dag med fryd vi ser" siger noget mere: Sol står op for aldrig mere at gå ned.
Den ville Mokke ha' vi skal slutte med i dag - med ”venner i lys vi tale”. Det skal tale, så altid tør: Try, try, try again……..
Mokke kom her i sin kirke- og ville høre dette ord. Her sad han, og kunne han have siddet helt i skjul, ville han det - beskeden og venlig - for herinde er det ord, der bli'r ved - Try, Try, Try again, jeg tager dig i hånden, siger Vor Herre - også nu hvor din tid er forbi.
Tak Mokke for alt du var og gav Gud i vold.
Amen.
